Om os

Bliv klogere på hvorfor vi gør det, hvordan idéen opstod og hvem der står bag SLOWMADE.

Hvorfor gør vi det?

Der er mange grunde til, at vi gør det. Først og fremmest vil vi gøre det muligt for alle kreative sjæle at sælge sine hjemmelavede kreationer på en let måde. Vi brænder derudover for at inspirere andre inden for håndværk og kreativitet samt at få flere til at opleve den enorme ro og stolthed der ligger i at skabe en kreation helt fra bunden af. Vi brænder også for, at få flere til at tro på sig selv og sine kreative evner. Og til sidst vil vi på en ny og innovativ måde udfordre måden vi producerer og forbruger tøj og livsstilsprodukter på.

Om SLOWMADE

Der ligger en stor værdi i vores navn SLOWMADE, og det dækker over alt det, vi brænder for. “SLOW” kommer fra “slowliving” som er et begreb, der står i kontrast til den hurtige livsstil og høje forbrugskultur, der fylder nu til dags. Slowliving gør op med de negative konsekvenser som produktion og overforbrug har på vores sociale, mentale og miljømæssige helbred. Vi vil derfor inspirere andre til at leve mere bevidst men stadig være omgivet af total skønhed. “MADE” kommer fra ordet “homemade” og betegner, at alt, hvad der købes og sælges igennem SLOWMADE, er hjemmelavet. Der er lagt kærlighed og energi samt tid i hver kreation, der sælges gennem os. 

Billede af Freja og Emil

Om Freja & Emil

SLOWMADE er stiftet og ejet af os, Freja Marcussen og Emil Zangenberg. Med stor trang til at kombinere at støtte små designere og kreative sjæle samt at udfordre måden vi producerer og forbruger på, har vi stiftet SLOWMADE. Med vores meget forskellige kompetencer og evner, skaber vi en god grobund for den perfekte markedsplads. Freja er den kreative sjæl af os med flair for design og besidder mange kreative evner. Med sin uddannelse, Sustainable Fashion Tech, har hun tilegnet sig stor viden og kendskab indenfor bæredygtig mode og design. Emil er den strukturerede af os. Han står for alt det bagvedliggende, der ligger i at drive en virksomhed. Emil læser HA Almen. Vi har desuden drevet en smykke webshop før, og derigennem tillært os brugbare redskaber.

Og ja, så er vi et ungt kærestepar på 23 år, som har været sammen i snart 8 år.

Hvordan opstod idéen til SLOWMADE?

Freja har syet siden, at hun var helt lille, og hun har altid drømt om at sælge sine designs. Men i søgen efter et sted at sælge sine hjemmelavede designs, var det ikke til at finde et sted, hvor privatpersoner og små designere kunne sælge sine kreationer. Derfor kom vi på idéen om at lave en online markedsplads med fokus på hjemmelavede kreationer, hvor der skulle være plads til alle – både privatpersoner og mikrobrands.